65
Kørsel
6Gode råd til kørslen
► Overhold færdselsloven, og vær
agtpågivende i trafikken som normalt.
► Vær opmærksom i trafikken, og hold
hænderne på rattet, så du er klar til at reagere til
enhver tid og på enhver situation.
► Kør jævnt i trafikken, brems i god tid, og hold
større afstand, især i dårligt vejr.
► Stop bilen for at gøre ting, der kræver
koncentration (f.eks. foretage indstillinger).
► Hold pause hver anden time på lange ture.
Vigtigt!
Motoren må aldrig være i gang i et
lukket rum uden tilstrækkelig
ventilation. Forbrændingsmotorer udleder
giftig udstødningsgas, som f.eks. kulilte, og
indebærer risiko for forgiftning og livsfare!
Ved meget lave temperaturer (under
-23°) bør motoren arbejde i tomgang i 4
minutter af hensyn til bilens komponenters
funktion og levetid (motor og gearkasse).
Kør aldrig med parkeringsbremsen
aktiveret. Der er risiko for at overophede
og beskadige bremsesystemet!
Parker ikke bilen, eller lad motoren
være i gang, på et brandbart underlag
(tørt græs, visne blade, papir osv.). Bilens
udstødningssystem er meget varmt, selv flere
minutter efter at motoren er stoppet.
Brandfare!
Lad aldrig bilen være uden opsyn, når
motoren er i gang. Hvis du er nødt til at
stige ud med motoren i gang, skal du aktivere
parkeringsbremsen og sætte gearvælgeren i
frigear eller i position N eller P (afhængigt af
gearkassetypen).
Efterlad aldrig børn alene i bilen uden
opsyn.
For at forlænge din bils levetid og øge din
egen sikkerhed bør du følge nogle råd, som er
beskrevet nedenfor:
Manøvrer forsigtigt ved lav hastighed
Din bils dimensioner adskiller sig meget fra en
personbils med hensyn til bredde, højde og
længde, og nogle forhindringer kan være svære
at se.
Manøvrer stille og roligt.
Kontroller, at der ikke er nogen forhindring i
mellemhøjde på siden af bilen, inden du drejer.
Kontroller, at der ikke er nogen forhindring højt
oppe bag bilen, inden du bakker.
Vær opmærksom på de udvendige mål ved
kørsel med stige.
Last bilen korrekt
Lastvægten skal overholde den maks. tilladte
vogntogsvægt.
For at undgå at ændre på balancen i bilen skal
lasten centreres og den tungeste del placeres på
gulvet foran baghjulene.
Vi fraråder, at du anbringer tung last på
tagbagagebæreren.
Lasten skal desuden overholde den maks.
tilladte vægt på tagbagagebærerens
forankringer. Overhold den maks. tilladte vægt,
som er oplyst i forhandlerens specifikationer
CITROËN.
Lasten skal være forsvarligt fastsurret.
En last, der ikke er korrekt fastgjort inde i bilen,
kan ændre bilens adfærd og evt. skabe risiko for
ulykker.
Hvis bilen er udstyret med et lad, skal lastens
højde og bredde holdes inden for bilens
udvendige dimensioner.
Kør forsigtigt og forsvarligt
Kør forsigtigt i sving.
Brems i god tid, da bremselængden er forøget,
især på våde og isglatte veje.
Vær opmærksom på vindstød på siden af bilen.
Kør brændstoføkonomisk ved at accelerere
gradvist, sætte farten ned i god tid og tilpasse
bilens hastighed efter forholdene.
Brug blinklysene i god tid, så de andre trafikanter
når at se det.